Demokrati og medborgerskab

Hvis demokrati er målet i form af en blanding af en styreform og en livsform, så kan medborgerskab ses som et middel til at realisere målet i form af socialisering og uddannelse.

Demokratiets indførelse i Danmark
Demokrati betyder egentlig folkestyre. Det vil sige, at det er folket, der skal styre – det er folket, der har magten. Danmark har ikke altid haft demokrati. For bare 200 år siden blev Danmark regeret af en enevældig konge. Men da aktive, folkelige bevæg-
elser pressede hårdt på for at få del i magten, bøjede Kong Frederik den VII sig.
Danmark fik demokrati med statsforfatningen – Grundloven – den 5. juni 1849. Dengang blev grundlaget for det politiske system, vi kender i dag, med frie valg, sikret ved lov.

demokratiplakat.jpg
Valgplakater fra Nepal - Nikolaj Kilsmark, Mellemfolkeligt Samvirke
Demokrati som livsform eller styreform
I årene efter 2. Verdenskrig debatterede teologen og højskolemanden Hal Koch og juristen Alf Ross demokratiet. Deres standpunkter hentes stadig frem i den danske diskussion af, hvad demokrati er.

I indledningen til bogen ”Hvad er demokrati?” skriver Hal Koch bl.a.:
"Demokrati lader sig ikke indeslutte i en formel. Det er ikke et system eller en lære. Det er en livsform, som under stadige nederlag og tilbagefald er groet frem i Vesteuropa i løbet af godt og vel 2000 år og i sin lange og bevægede tilværelse har modtaget påvirkninger fra mangfoldige sider. Det er ikke et een gang opnået resultat, men en opgave, som stadig skal løses på ny. Frem for alt er det ikke en lære, der kan doceres, og som man i en håndevending kan tilegne sig eller gå over til. Det er tankegang, en livsform, som man først tilegner sig derved, at man lever den igennem i det allersnævreste private liv, i forhold til familie og naboer, derefter i forholdet udadtil i større kredse, i forholdet til landsmænd, og endelig i forholdet til andre nationer”.
Demokratiet kan aldrig sikres, netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes i hvert nyt slægtled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet.”

Hal Kochs synspunkter har været udsat for kritik fra blandt andet Alf Ross. Demokrati er ifølge Alf Ross primært et retligt og formelt begreb, der beskriver den metode eller fremgangsmåde, man følger, når folket får indflydelse gennem politiske beslutninger efter flertalsprincippet. Helt konkret betyder det, at folket vælger et organ – Folketinget – der i en periode optræder som folkets repræsentant og tager politiske beslutninger. Dermed er demokratiet ifølge Alf Ross i særlig grad respekt for retssikkerhedens idé.
Det danske demokrati ses oftest som en blanding af begge tilgange – som “livsform” og som “styreform”.

En opgave som skal løses på ny
Måske er det fordi, ”demokratiet er et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled”, at Undervisningsministeriet i 2006 udsendte inspirationshæftet Undervisning i demokrati til grundskoler og ungdomsuddannelser og i 2008 fulgte op med Demokratikanonen.
Og måske er det ihukommende Alf Ross’ ord, at den danske regering på forskellige måder forsøger at udbrede livsformen og sindelaget til den øvrige verden.

Men hvad er forskellen på Demokrati og Medborgerskab?

Medborgerskab
Europarådet har siden 1997 arbejdet med Education for Democratic Citizenship. Formålet har bl.a. været at finde ud af
  • hvilke værdier og færdigheder aktivt deltagende borgere har brug for
  • hvordan de kan få disse færdigheder og 
  • hvordan de kan lære at give dem videre til andre

I det hele taget er der vokset mange europæiske medborgerskabsprojekter frem i de senere år. Eksempelvis blev Citizenship et fag i den engelske skole i 2001.
Mange af initiativerne er utvivlsomt opstået på baggrund af EU's ønske om at udvikle et aktivt medborgerskab i forbindelse med dannelsen af den europæiske union. Imidlertid udfordres de enkelte lande også af samfundsmæssige ændringer som globalisering og voksende kulturel mangfoldighed samt manglende interesse blandt unge medborgere for at deltage aktivt i demokratiet.

Hvordan skabes en medborger?
Hvis demokrati er målet i form af en blanding af en styreform og en livsform, så kan  medborgerskab ses som et middel til at realisere målet i form af socialisering og uddannelse. Uddannelse til medborgerskab kan anskueliggøre, hvordan medborgere kan skabes, klædes på, blive kompetente, mægtiggøres til at tage aktivt del i såvel det formelle som det uformelle demokrati og til at lære at leve sammen? 
Spørgsmålet kan eksempelvis være: Hvad skal en medborger vide og kunne, og hvad kan en medborger gøre?
Det spørgsmål forsøger vi at give svar på i Ungdomsbyens medborgerhus gennem udstillinger, kurser og ideer og inspiration til undervisning i demokrati og medborgerskab.
Joomla SEO by AceSEF

webproduktion Historiefabrikken

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.