Medborgerskab - hvorfor?

Hvorfor arbejde med medborgerskab i skolen?

Ifølge Folkeskolelovens formål stk. 3 skal folkeskolen ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”. Endvidere skal skolens virke ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.

Denne del af Folkeskoleloven peger på skolens rolle som dannelsesinstitution, der har til opgave at forberede elevens fremtidige deltagelse på den offentlige scene – politisk og socialt.

Med fokus på, at den aktive medborger bl.a.

  • kender til sine rettigheder og pligter i demokratisk samfund
  • kender og magter de sociale og politiske spilleregler
  • forstår sig selv som en del af fællesskabet og deltager i udviklingen heraf
  • kan indgå i en åben, empatisk og ligeværdig dialog
  • kan forholde sig kritisk til informationer og beslutninger i det offentlige rum
  • kan analysere og tage konstruktiv stilling til nationale og globale problemstillinger

bliver medborgerskab som en dimension i folkeskolens undervisning vigtig i forhold til principperne i formålsparagraffens stk. 3.


Skolen som et spejlbillede af samfundet

På mange måder er skolen det sted, hvor eleven for første gang møder samfundets udfordringer. Det er i skolen, man lærer at blive ”borger” i samfundet. Her skal man indgå i et forpligtende fællesskab med alt, hvad det indebærer af regler, rettigheder, pligter og udfordringer. Det er derfor af afgørende betydning, at skolen gennem sin undervisning bevidstgør eleverne om deres egen rolle i forhold til at skabe og udvikle en skolekultur, der er fællesskabsopbyggende og anerkendende i forhold til alle på skolen. Hvis skolen skal leve op til kravet om at ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”, må dette afspejle sig i såvel skolens daglige liv som i de faglige og didaktiske overvejelser. Ved at arbejde med udviklingen af en medborgerskabskultur på skolen fremmes elevernes oplevelse af tilhørsforhold og medansvar.


Mere end demokrati
Ann-Dorthe Christensen, der er professor i sociologi på Ålborg Universitet, beskriver demokratiets byggestene som ”frihed, lighed og fællesskab”. Udvikling af elevernes demokratiforståelse og aktive deltagelse i et demokratisk samfund handler derfor om andet og mere end demokrati som styreform. Det handler også om at ruste eleverne til at tage del i fremtidens udfordringer i forhold til at skabe et samfund – nationalt og globalt - der bygger på netop frihed, lighed og fællesskab. Aktivt medborgerskab som dannelsesideal i skolen sikrer netop en bred opfattelse af, hvad demokrati er.


At lære at leve sammen

Medborgerskabsundervisning ”tager udgangspunkt i det basale pædagogiske spørgsmål: Hvordan lære at leve sammen” skriver Ove Korsgaard fra Danmarks Pædagogiske Uni versitetsskole i artiklen ”Medborgerskab som nøgle”, Asterisk nr. 20. 2004. Samfundets fællesskab er under pres flere steder fra. Globaliseringen, europæiseringen, multikulturalismen og den stigende individualisering afføder udfordringer for såvel fællesskabet og den nationale identitet som for klodens fremtid. Sociologen Zygmunt Bauman peger på netop medborgerskabsundervisning som det, der skal til for at holde sammen på fællesskabet i en verden under konstant forandring. Det, der skal skabe fællesskabet, er ikke en kulturel eller national ensartethed, men derimod en indsigt i demokratiets værdier og spilleregler, som kan rumme og anerkende forskelligheden og dermed bidrage til oplevelsen af fællesskab. Eller sagt på en anden måde; det der skal binde os sammen er evnen og viljen til at nå til enighed samt anerkendelse af uenighed kombineret med evnen til konstruktiv konfliktløsning.   

Medborgerskab i skolens fag
Medborgerskab er ikke formuleret som et selvstændigt fag, men derimod som en vinkel på eller en dimension i undervisningen. I forhold til såvel de aktuelle som de nye Fælles Mål for flere af folkeskolens fag, er der dog rig mulighed for at forankre medborgerskabsteamet i fagene.
Særligt samfundsfag spiller en væsentlig rolle i udviklingen af elevernes medborgerskabskompetencer. Det kommer fx til udtryk i fagets formålsbeskrivelse om, at eleverne skal udvikle kompetencer, der muliggør kvalificeret og aktiv deltagelse i samfundsudviklingen samt ”at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler”. Men også i relation til det dannelsesmæssige perspektiv, der er at finde i fag som dansk, historie, kristendom og de naturvidenskabelige fag har medborgerskabsvinklen sin berettigelse.
Joomla SEO by AceSEF

webproduktion Historiefabrikken

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.