Demokratiets Gang

gang-1-s.jpg
Her finder I vigtige milepæle i demokratiets udvikling og kampen for rettigheder.

Fra demokratiets vugge i Grækenland over enevælden til den amerikanske uafhængighedserklæring, den franske menneskerettighedserklæring og Grundlovens fødsel til kampen for arbejder-, kvinde-, borger- og frihedsrettigheder.

Men hvor langt er vi egentlig nået med demokratiets udvikling i Danmark og i verden.
Er der stadig noget at kæmpe for og passe på?
Hvad kan vi lære af fortiden for fremtiden?

 

gang-4-s.jpg Oldtidens demokrati: 508 – 321 f. kr.
Ordet ”Demokrati” kommer af græsk og betyder folkets styre. Det var dog ikke alle indbyggere i Athen som havde stemmeret. Det gjaldt kun voksne, mandlige borgere. Kvinder, tilflyttere og slaver havde ingen politiske rettigheder.
doc Læs hele teksten
gang-magtkamp-s.jpg Magtkamp i middelalder og renæssance: Ca. 1000 – ca. 1660
Alle tanker omkring demokrati og folkestyre forsvandt eller blev glemt med bystatens Athens udslettelse. Al tale om at betragte folk som borgere blev afløst af, at folket kun var til som baggrund for magthavernes stridigheder om jord og rigdom. Folket blev undersåtter.
doc Læs hele teksten
gang-amerika-s.jpg Den Amerikanske Uafhængighedserklæring: 1760´erne – 1793
I erklæringen blev det slået fast, at ethvert styre måtte bygge på folkets vilje og regere, så der blev taget hensyn til alle menneskers rettigheder. Folket var blevet til borgere. I indledningen står der: ”… Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.
doc Læs hele teksten
gang-6-s.jpgDen Franske Revolution: 1789 – 1793
Europa i 1700-tallet var præget af nye tanker om mennesket og om den verden, mennesker lever i. Perioden har fået betegnelsen Oplysningstiden, fordi samfundskritikere og videnskabsmænd nu begyndte at kræve ændringer i den måde, samfundene fungerede på. I stedet for enevældige konger og kejsere skulle folket regere. Mennesker skulle være borgere ikke undersåtter. Mennesket skulle være frit og selvstændigt.
doc Læs hele teksten
gang-grund-s.jpg Kampen om Grundloven: 1848 – 1866
Den danske Grundlov fra 1849 var på mange måder inspireret af den franske revolutions tanker om menneskers rettigheder og borgernes rettigheder og pligter i samfundet. Overgangen fra enevælde til folkestyre foregik stille og fredeligt, men for Danmark var tiden yderst dramatisk.
I marts 1848 gik et stort folkeoptog til kongen for at kræve en fri forfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Kongen bøjede sig. Enevælden blev afskaffet, og der blev nedsat en grundlovgivende forsamling, der skulle skrive en ny Grundlov.
doc Læs hele teksten
gang-uland-s.jpg Fra uland til iland: 1870´erne – ca. 1900
Indførelsen af folkestyret i Danmark betød, at danskerne oplevede en hidtil ukendt frihed. Enevældens snærende bånd var væk. Folk begyndte at diskutere samfundets problemer og se nye muligheder for forandring og udvikling.
Det danske landbrug gennemgik nærmest en revolution i anden halvdel af 1800-tallet. En af de vigtigste grunde til succes´en var, at landbruget organiserede sig i Andelsbevægelser.
doc Læs hele teksten
gang-5-s.jpg Nu dages det brødre…: 1871 – 1899
I Danmark mærkede man først for alvor, at arbejderne var en ny politisk faktor, da arbejderpartiet Socialdemokratiet blev stiftet i 1871. Dets leder var postarbejderen Louis Pio, som i bladet ”Socialdemokraten” lagde op til en konfrontation med det etablerede samfund. I maj 1872 indkaldte han til stormøde på Fælleden i København for at kæmpe for højere løn og bedre arbejdsvilkår for den hastigt voksende arbejderklasse. Politiet slog hårdt ned og opløste demonstrationen med tæsk og knippelsuppe.
doc Læs hele teksten
gang-3-s.jpg Lighed og borgerrettigheder: 1950´erne – 1960´erne
Da USA blev en selvstændig stat i 1776, var slaveriet en del af den amerikanske virkelighed. Først med afslutningen af borgerkrigen mellem Nord- og Sydstaterne i 1865, blev slaveriet forbudt. Det betød dog ikke, at de sorte med ét slag blev fuldgyldige borgere. Racediskriminationen fortsatte, ikke mindst i Sydstaterne, hvor organisationer som KKK (Ku Klux Klan) udøvede et sandt rædselsregime over for de sorte. Brændende kors, hængninger og mordbrande trak deres tydelige spor gennem Amerikas Sydstater.
doc Læs hele teksten
gang-2-s.jpg Frihedskamp og menneskeret: 1945 – 1970´erne
Indtil afslutningen af den 2. verdenskrig var store områder i Asien og Afrika engelske eller franske kolonier. De store koloniriger var blevet opbygget gennem flere hundrede år. Efter den 2. verdenskrig forestillede man sig naivt i England og Frankrig, at den europæiske dominans over den 3. verden kunne fortsætte stort set uændret.
Men englænderne og franskmændene tog helt fejl. Verden havde forandret sig fuldstændigt. Med oprettelsen af FN i 1945 blev der sat en helt ny dagsorden for verdens fremtid.
doc Læs hele teksten
gang-kvinde-s.jpg Kvindekamp og ligestilling: 1880´erne – vore dage
”Kvinder er den halve verden”! Med den sætning i baghovedet er det overraskende, at store dele af den globale verden, der forandres og udvikles med lynets hast, har ”råd” til at se bort fra den intelligensreserve, som kvinderne udgør. Ældgamle traditioner, kulturelle og religiøse blokeringer, stivnede kønsroller er bare nogle af de vanskeligheder, kvinder overalt på jorden og til alle tider har kæmpet og stadig kæmper imod.
doc Læs hele teksten



Joomla SEO by AceSEF

webproduktion Historiefabrikken

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.